Temperatur i spabad: hvor varmt skal det være?

Der findes ikke ét rigtigt tal

Spørg ti spabadsejere, og du får ti forskellige svar på, hvor varmt vandet skal være. Nogle vil have det, der føles som et varmt karbad. Andre vil kunne sidde i en time uden at blive svedige. Atter andre bruger spabadet som et koldt dyp og har aldrig varmen tændt. Der er ikke et facit, men der er nogle rammer, som er gode at kende.

Den første ramme er spabadets egen. De fleste spabade har en øvre grænse, som producenten har sat, og den kan du ikke komme udenom. Hanscraft Cool Pool Pro kan for eksempel ifølge butikken indstilles fra 3 til 40 grader, og det viser, at selv et lille kar kan dække hele skalaen fra isbad til varmt bad. Din egen model har sit eget område, og det står i vejledningen.

Den anden ramme er dig selv. Din krop afgør, hvad der er rart, og det kan ændre sig fra dag til dag. Efter en lang dag i kulde kan et meget varmt bad føles fantastisk. Efter en løbetur i sommervarmen kan det samme bad være ubehageligt. Start derfor lavere, end du tror, og skru op, hvis du fryser.

Hviletemperatur og badetemperatur

De fleste spabade kan holde en temperatur hele tiden, så de er klar, når du vil bade. Det er bekvemt, men det koster strøm. Derfor vælger mange at sænke temperaturen, når spabadet ikke bruges, og hæve den, når der skal bades. Hvor meget det betaler sig, afhænger af spabadets isolering, låget og vejret. Læs om det i guiden om strømforbrug og driftsøkonomi.

En god tommelfingerregel er at tænke i to temperaturer. Badetemperaturen er den, du sidder i. Hviletemperaturen er den, spabadet holder, mens ingen er i. Jo mindre forskel der er mellem dem, jo hurtigere er spabadet klar, men jo mere strøm bruger du på at holde varmen. Brug spabadet flere gange om ugen, så er en høj hviletemperatur ofte fornuftig. Bruger du det en gang om måneden, er det oplagt at lade det køle ned og varme op til lejligheden.

Husk, at spabadet skal bruge tid på at varme op. Hvor lang tid der går, afhænger af modellen, vandmængden og udendørs temperatur. Vil du have det varmt lørdag, så tænd for varmen fredag aften, og lad låget ligge på.

Måle temperaturen med et termometer

Spabadets display viser en temperatur, men den måles et bestemt sted, ofte ved varmelegemet eller i filterhuset. Det er ikke altid den samme temperatur, som du sidder i. Et lille termometer, der flyder eller hænger i vandet, giver dig en uafhængig måling og afslører, hvis displayet driver. Det er billigt og kan spare dig for mange gætterier.

Brug termometeret, når du alligevel tester vandet, og sammenlign med displayet. Er forskellen stor, kan det være fordi vandet ikke cirkulerer, fordi føleren sidder dårligt, eller fordi displayet skal kalibreres. Står der noget om det i vejledningen, så følg det. Er du i tvivl, så spørg forhandleren.

Et termometer er også nyttigt om vinteren, hvor du vil vide, om frostsikringen holder vandet over frysepunktet, og om sommeren, hvor du vil sikre dig, at vandet ikke bliver for varmt, når solen står på låget.

Varmt vand og din krop

Varmt vand udvider blodkarrene og kan få pulsen til at stige. For de fleste er det en behagelig oplevelse, men ikke for alle. Hvis du har problemer med hjertet, blodtrykket eller karrene, er gravid, eller tager medicin, der påvirker kredsløbet, bør du tale med din læge, før du bruger spabadet, og spørge, hvilken temperatur og hvor lang tid der er i orden for dig. Lad være med at gætte.

Det gælder også, hvis du har drukket alkohol. Varme og alkohol er ikke en god kombination, fordi begge dele kan få dig til at føle dig svimmel. Hold dig til en kort tid i vandet, og kom op, hvis du føler dig utilpas. Sæt dig på kanten og køl ned, før du rejser dig, så du ikke bliver svimmel.

Børn kan have svært ved at mærke, når de bliver for varme, og de køler hurtigere ned igen, når de kommer op. Sæt temperaturen lavere, når børn skal i vandet, og hold øje med dem hele tiden. Mere om det i guiden om sikkerhed omkring spabadet.

Kort tid i varmt vand, længere tid i lunkent

Der er en simpel regel, som de fleste spabadsejere ender med: Jo varmere vandet er, jo kortere skal du være i det. Et varmt bad passer til en kort tur, mens et lunkent bad kan vare, så længe du lyster. Mærk efter, og kom op, før du bliver træt eller uklar i hovedet.

Mange har glæde af at skifte mellem varmt og køligt. Sidder du i vandet, til du er varm, kan du tage en stund på kanten, før du går i igen. Det er også derfor, en udebruser ved spabadet er så god. Et koldt skyl efter badet er for mange en fornøjelse, og det skyller samtidig sved og cremer af, før de ender i vandet.

Efter badet er det vigtigt at tørre sig og komme i varmt tøj hurtigt, især om vinteren. Kroppen er varm, men huden er våd, og kulden tager hurtigt fat. Hav håndklæder og badekåbe inden for rækkevidde.

Varme, vand og desinfektion hænger sammen

Temperaturen påvirker ikke kun dig, men også vandet. I varmt vand bruges desinfektionen hurtigere op, fordi bakterier og organisk stof trives bedre. Er spabadet meget varmt og meget brugt, skal du derfor teste oftere. Det er en af grundene til, at spabade til lunken badning er lette at holde rene.

Varmen påvirker også kalk. Varmt vand kan afsætte mere kalk, især nær varmelegemet, og et hårdt vand giver hurtigere en hvid skorpe. Hvis du bor i et område med hårdt vand, så læs kalk i spabad. Her finder du også, hvilke midler der kan hjælpe.

Til sidst: En høj temperatur kan få skum og lugt frem, hvis vandet ikke er i balance. Lugter dit spabad, så læs lugt fra spabadet, før du skruer op for kemien.

Temperaturen om vinteren og sommeren

Om vinteren er det let at holde spabadet varmt, så længe låget er tæt og vinden er væk. Tab af varme sker mest gennem låget og gennem vandoverfladen, så et godt termolåg betaler sig. Læs mere om termolåg til spabad og om spabad om vinteren.

Om sommeren er der ofte ikke behov for megen varme, og nogle vælger at slukke for varmen helt i de varmeste uger. Så er vandet nærmest som en pool og meget behageligt efter en varm dag. Husk dog, at vand, der står uden bevægelse, hurtigt kan blive grumset, og lad pumpen køre dagligt i de perioder, hvor spabadet ikke bruges.

Et dyppekar eller et koldt kar er en anden vej, hvis du hellere vil køle end varme. Det er forklaret i guiden om dyppekar eller spabad.

Sådan finder du din temperatur

Start med en temperatur, der føles lun, og brug den i en uge. Skru så en grad op eller ned, til du finder det sted, hvor du kan sidde længe og stadig være glad, når du stiger op. Skriv tallet ned. Det er din badetemperatur, og den bruger du fremover.

Find derefter din hviletemperatur ved at tænke på, hvor ofte du bruger spabadet. Mange sænker den med nogle få grader, når ingen bruger det, og hæver den, når der skal bades. Prøv dig frem, og hold øje med elregningen.

Til sidst: Respekter spabadets grænser. Sæt aldrig temperaturen højere, end producenten tillader, og lad være med at snyde følere eller lukke for sikkerhedsfunktioner. De er der af en grund.

Sådan går du videre

Når du har fundet din temperatur, er resten et spørgsmål om vaner. Brug termometeret, hold låget tæt, og test vandet med jævne mellemrum. Har du brug for hjælp til at vælge model, så læs sådan vælger du spabad.